Derek Prince Menu

Forberedelse Til At Regere Med Kristus 2
Humanisme: Forløber For Antikrist
Af Derek Prince

Ef. 6:12.
”For vi kæmper ikke mod mennesker skabt af kød og blod, men mod ["personer uden legmer"] – de onde herskere i den usete verden, de mægtige sataniske væsener og vældige onde mørkets fyrster, som styrer denne verden; og mod et stort antal onde ånder i åndeverdenen."

Som tilhængere af Jesus Kristus befinder vi os fanget i en konflikt, der spænder over både himmel og jord. De kræfter, der står over for os, er ["personer uden legmer"] - onde åndelige kræfter i det usete rige, der modarbejder al sand retfærdighed og søger at etablere Satans herredømme over hele verden.

Vores ansvar i denne konflikt er unikt, fordi Kristus alene har forpligtet os den åndelige indsigt og de våben, der kan give os sejr. Denne verdens regeringer og hære, der udelukkende opererer på det naturlige plan, har ingen forståelse af konflikten og ingen magt til at håndtere de sataniske kræfter i himlen. Tværtimod, uden at være klar over det, bliver de selv manipuleret og kontrolleret af disse kræfter.

Et væsentligt krav for sejr er at identificere karakteren af de kræfter, der er virksom i enhver given situation. I de seneste måneder, hvor jeg har mediteret over udviklingen i verden – og især i USA og Israel – tror jeg, at Gud har vist mig identiteten af den onde, bedrageriske magt, som Satan planlægger at bruge til at fuldføre sine hensigter med slutningen af denne alder. Det er humanisme.

Jeg havde altid tænkt på humanisme som en forholdsvis harmløs vildfarelse. Da jeg rådførte mig med en ordbog, blev jeg overrasket over dens definition:

"Fornægtelse af enhver magt eller moralsk værdi, der er vigtig for mennesker; afvisningen af religion til fordel for en tro på menneskehedens fremskridt ved dens egen indsats."

Jeg indså, at humanisme ikke er åndeligt neutral. Tværtimod er det en bevidst benægtelse og afvisning af Guds magt og autoritet. Det er en antireligiøs religion. Af denne grund kan det – og bliver det ofte – undervists i uddannelsessystemer, såsom det i USA, der forbyder undervisning af religion.

Jeg besluttede at spore humanismen tilbage gennem historien, begyndende med Nebukadnezars drøm om et billede med et hoved af guld, bryst og arme af sølv, mave og lår af bronze og ben af jern. Daniel tolkede dette som en forudsigelse af fire ikke-jødiske imperier, som ville opstå i rækkefølge. Hovedet var Babylon; brystet og armene var Media-Persia; maven og lårene var Grækenland; benene var Rom (Dan. 2,31–40).

En nøglefaktor gjorde indtryk på mig: Forplantningsorganerne var i det område, der er identificeret med Grækenland. Med min baggrund i græsk filosofi blev dette særligt levende for mig. Jeg indså, at det var Grækenland – mere end nogen af de andre imperier – som gennem sin filosofi reproducerede sig selv i efterfølgende kulturer.

To af de tidlige græske filosoffer, som vi har en optegnelse om, er Heraclitus og Protagoras. Tre af deres overlevende ordsprog siger:

1 "Alt strømmer."
2 "Du kan aldrig træde to gange ind i den samme flod."
3 "Mennesket er målet for alle ting. "

Det er forbløffende, hvordan disse tre ordsprog opsummerer essensen af humanisme. De hævder, at alt er relativt; der er ingen moralske eller juridiske absolutter; og mennesket er den højeste autoritet i universet.

Det er uden for rammerne af denne undersøgelse at analysere, hvordan denne tænkning først har formet Europas begreber, og derefter gennem Europa begreberne om nutidig "civilisation". Grækerne forgudede det menneskelige sind. Aristoteles' gudsbegreb var et perfekt sind, der betragtede sig selv - fordi intet mindre var værdigt til dets overvejelse. Ud fra dette har hele rationalismens filosofi udviklet sig.

Ud over filosofi var et andet hovedelement i græsk kultur dens vægt på atletiske styrkeprøve. Deres olympiske lege repræsenterede, hvad der i virkeligheden var en afgudsdyrkelse af atletisk dygtighed, som er kommet tilbage til livet i det nuværende århundrede. De mest sete tv-programmer i dag er de store internationale sportskonkurrencer.

Grækerne havde også en tendens til at nedprioritere ægteskabsforholdet mellem en mand og en kvinde og til at betragte et homoseksuelt forhold mellem to mænd som værende mere "intellektuelt tilfredsstillende". I deres statuer blev den idealiserede mandlige form normalt præsenteret nøgen, hvorimod kvinden var beklædt med en form for lang kjole.

De såkaldte "guder" i Grækenland udstillede alle menneskehedens moralske fejl: begær, umoral, jalousi, hævngerrighed og bedrag - som et fuldstændigt fraværelse af nogen bindende moralsk kodeks. Dette gav mennesket frihed til at være sin egen gud og til at etablere sin egen moralske kodeks. Ingen mennesker kan trods alt forventes at leve over dets egne guders niveau.

Alle disse virkninger af græsk humanisme er blevet mere og mere tydelige i vores vestlige kultur gennem det nuværende århundrede. I 1992 lancerede humanismens ånd imidlertid et stort ny offensiv mod både USA og Israel. Næsten samtidigt sænkede en sky af tæt åndeligt mørke sig over begge nationer.

Ved deres nationale valg det år var den åndelige kraft, der bragte til magten både Clinton-administrationen i USA og Labour-koalitionen i Israel, åbenlys, ufortyndet humanisme. Begge administrationer repræsenterer en åben og bevidst afvisning af Guds retfærdige love og af de pagter, han indgik med mennesket, først gennem Moses og derefter gennem Jesus Kristus. De har demonstreret, at humanismen, ført til sit ultimative, vil tro alt andet end sandheden og vil tolerere alt andet end retfærdighed.

Denne ophøjelse af mennesket er den kraft, som til sidst vil give anledning til Antikrist, hvis navn er tallet på mennesket (Åb. 13,18), lovløshedens menneske , som modarbejder og hæver sig selv over alt, hvad der kaldes Gud eller tilbedes, og sætter sig endda op i Guds tempel og udråber, at han er Gud (2 Tess. 2:3-4).

Skriften afslører, at han vil bringe alle, der har nægtet kærligheden til sandheden, under sit herredømme. Af denne grund vil Gud sende dem en stærk vildfarelse, så de vil tro på løgnen - den oprindelige løgn, det vil sige, hvormed Satan bedragede vores første forældre: "I vil blive som Gud ..." eller "som guder." Denne ophøjelse af mennesket i Guds sted vil indlede "den store trængsel" - en periode med verdensomspændende smerte, så forfærdelig, at den vil overstige selv holocaust i 1939-1945 (Matt. 24:21-22).

Før denne sidste trængselsperiode har Gud stadig enorme formål at arbejde ud for både Israel og Kirken. En barmhjertigheds høst vil gå forud for dommens høst. Guds forberedelse til dette er åbenbaret i Zakarias 9:13: "Jeg vil oprejse dine sønner, Zion, mod dine sønner, O Grækenland..."

"Grækenlands sønner" er dem, der omfavner humanismens bedrag. "Zions sønner" er dem, der tager deres stilling til Guds ufejlbarlige ord og omfavner både dets løfter og pagten. De vil blive hentet både fra det naturlige Israel og fra den bekendende kirke. Om dem vil der blive sagt: "De overvandt ham [Satan] ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord, og de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden." De vil være mennesker med én altoverskyggende prioritet; at gøre Guds vilje vil være vigtigere for dem end at holde fast i selve livet.

Stillet over for denne udfordring er vi alle nødt til at spørge os selv: Er jeg klar til at tage mit standpunkt som en af Zions sønner?

Talmæssigt er vi langt i undertal for humanismens kræfter. Ikke desto mindre kan vi tage mod fra eksemplet med Asa, Judas konge. Over for en invasion af en overvældende overlegen hær vendte hans desperationsbøn fra et sikkert nederlag til total sejr. For os i dag giver hans bøn et vidunderligt mønster til at imødegå humanismens selvophøjende kræfter.

"Herre, der er ingen som dig til at hjælpe de magtesløse mod de mægtige. Hjælp os, Herre vor Gud, for vi stoler på dig, og i dit navn er vi kommet imod denne enorme hær. O Herre, du er vor Gud; lad ikke mennesket sejre over dig." (2 Krøn. 14:11).
Lad os stå sammen i bøn!

Til Forberedelse Til At Regere Med Kristus 3: At tage Gud alvorligt

OP